Om HALO KNIT
HALO [ˈhæːlo] betyder glorie og inden for strik bruges ordet om de små fibre eller hår, der lægger sig om det færdige strik som en glorie. Det er især meget tydeligt, når man strikker med mohair. Vi ved ikke med jer, men vi elsker den fluffy, bløde glorie og derfor var det meget nærliggende at garnmærket skulle hedde HALO KNIT.
Vores ambitioner med HALO KNIT er at tilbyde garn i god kvalitet med omtanke for miljø og dyrevelfærd. Derfor kommer ulden også fra får, der ikke har været udsat for mulesing. Vores uld-garn er desuden certificeret efter standard 100 by OEKO-TEX.
Garnet bliver spundet på et lokalt spinderi i Peru, der arbejder med en bæredygtig produktion og med fokus på social ansvarlighed.